Sankt Hans

Højtiden sankthans eller Sankt Hans er det fordanskede helgennavn for den hellige Johannes Døberen, der angiveligt er født den 24. juni. Datoen kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans’ dag). I nordisk tradition afholdes højtider aftenen før dagen, så sankthansaften fejres den 23. juni, ligesom juleaften fejres dagen før Juledag.

Dagen fejres også i andre nordeuropæiske lande som England, Irland, Tyskland, Polen, Rusland og Frankrig. Dagen fejres mest i de nordiske og baltiske lande, hvor den karakteristiske lyse nordiske nat giver de optimale betingelser for en smuk oplevelse.

Hekseafbrænding var engang Europas mest udbredte fritidsfornøjelse.

Hekseafbrænding var engang Europas mest udbredte fritidsfornøjelse.

Nu om dage markeres sankthans ved offentlige og private arrangementer. Mange foreninger afholder arrangementer. Et typisk program omfatter en tale, derpå antændelse af bålet, og mens flammerne slikker op imod sommeraftenen synger alle Midsommervisen. Fyrværkeri ved midnat kan også indgå i programmet. Talen vil ofte blive fremført af en person, der er kendt i lokalområdet.

Midsommervisen af Holger Drachmann stammer fra syngespillet “Der var engang”. Shu-bi-dua udgav i 1980 sangen på en mere rytmisk, men knap så højtidelig melodi, som var meget populær de første år, men i dag er mange gået tilbage til Lange-Müllers musik til Drachmanns ord

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.