Fastelavn

Fastelavn eller karneval er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. At fejre det sejrende forår har man gjort længe. Romerne gjorde det, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra .

At klæde sig ud og slå til Søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettede de sociale skel i samfundet, som var ret statiske.

Bonden kunne sidde ved samme bord som greven – eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var nemlig en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaler var derfor også kun for voksne.

Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.


Hvorfor holder vi Fastelavn?

Fasten forsvandt, men festen, der fungerede som optakt til højtiden bestod.

Fastelavn er en skik, der har rødder tilbage til tiden før reformationen. I den katolske tid var fastelavn indgangen til den 40 dage lange faste. Udover at give mulighed for at nyde alle de spiser, der snart ville blive forbudt, er fastelavnen også en ventiltradition. En periode, hvor verden vendes på hovedet, og hvor de almindelige normer ikke gælder.  

Forberedelse til påske
Fastetiden var en fysisk og åndelig forberedelse til påsken, og genopstandelsens mirakel. Fastelavn, på tysk:”fastelabend”, dvs. “faste-aften” var aftenen før fasten. I syd-europæiske lande kaldes den lignende fest karneval. “Carne vale” betyder “Farvel kød!” 
Før reformationen i 1536 var fastetidens mad groft brød, fisk og lignende. Før fastens start ville man naturligvis – så vidt pengepungen tillod det – gerne smovse i lidt af dét, der snart ville være forbudt, i over en måned: fint brød, kød og fede spiser. Efter reformationen blev fasten i katolsk forstand afskaffet, men fastelavnen blev bibeholdt som folkelig skik.

Fedt, hvidt og flæsket
Det er madtraditionerne, der har sat præg på dagenes navne: Søndagen blev til “flæske-søndag” og tirsdagen kaldtes “hvide tirsdag” eller “fede tirsdag”. Det “hvide” skal forstås som mælkespiser. Nogle kilder nævner, at alle dagene kaldtes for “flæskedagene”. Askeonsdag gik det løs med fasten for almindelige mennesker, hvorimod de gejstlige oprindeligt begyndte allerede fastelavnsmandag.
Kilde: http://www.historie-online.dk


Find mere viden om Fastelavn (Åbner i nyt vindue)

Kilder: Historie Online

Hvordan slog man katten af tønden?

Hvad er en fastelavnsbåd og et bådeoptog?

Hvordan laver man fastelavnsboller og fastelavnsmad?

Hvad er fastelavnsris

Fra det eksotiske Amager

  

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.