Gode råd

Gode råd og citater om mad  for singler, enkemænd og andet godtfolk 🙂

Råd nr. 12

Sørg altid for god køkkenhygiejne ved håndtering af de ferske ænder og vildt. Bortkast straks emballage efter udpakning. Fersk vildt skal altid holdes adskilt fra øvrige madvarer. Gennemsteg altid vildt. Vildtet er gennemstegt, når kødsaften er klar i farven.

Vildt kan indeholde hagl – pas på – undgå tandskader.

Råd nr.11
Kødet skal lige kysse panden, dvs. 1½-2 minutter på hver side“siger Anne Hjarnøe, TV kok på DR2.

Jeg tager gerne bøfferne ud af køleskabet 30 minutter før, så er de ikke kolde, når de skal på panden.. Så dupper jeg lige med lidt køkkenrulle for at få dem helt tørre. Husk at krydre med salt cirka 15 minutter før du steger. Det trækker væsken ud så de ikke koger på panden. De steges ved høj varme i 1½ – 2 minutter på hver side i en god olivenolie. Det giver en god og velsmagende stegeskorpe.

 

Råd nr.10
Rødkål har godt af at trække, så den kan sagtens koges flere dage før, den skal spises og så blot stilles koldt. Hvis man således går tidligt i gang, har man måske ikke noget gåse-/ande-/svinefedt at lave rødkålen med. Brug da smør, og tilsæt så fedt og sky på selve dagen, når julestegen braser i ovnen.

 

Råd nr.9
Hvis stegen i ovnen er en and, skal den stort set have samme behandling som gåsen – både hvad fond, krydring, fyldning, temperaturer og fremgangsmåde angår. Ja, selv saucen er den samme, bare med en and som udgangspunkt. Det eneste, der er anderledes, er, at mængden af fyld til en and er mindre (beregn godt halvdelen) og stegetiden kortere. Bruningstiden er den samme, men den skal ikke stege mere end

Råd nr. 8 Høkassen
En trækasse med låg og en indvendig polstring af hø og/eller tæpper – var i gamle dage standardudstyr i køkkener. I den kunne man forlænge og udnytte eftervarmen i en gryde, der var kommet i kog på komfuret. Til simreretter og retter, der let brænder på (f.eks. risengrød) er høkassekogning uforlignelig. Princippet er 100 pct. energivenligt, og måske skulle vi alle sammen tænke på at installeret sådan en (eller en der ligner) i en nær fremtid. Indtil videre kan man dog sagtens klare sig med en mere ad hoc-agtig model: Tag den kogende gryde af blusset, pak den ind (med låg på) i 2 lag gamle aviser, svøb et gammelt havevattæppe el. lign. rundt om og lad »bylten« stå i et hjørne af køkkenet. Eller svøb et håndklæde uden om aviserne og stil hele baduljen ind i sengen under dynen.

 

Råd nr. 7
Rapsolien har et højt indhold af enkeltumættet fedt, men lavere indhold af mættet fedt, sammenlignet med olivenolie.Hjerteforeningen anbefaler brugen af den danske rapsolie og du kan på deres hjemmeside blandt andet finde mange flere opskrifter.
Den koldpressede rapsolie egner sig både til marinade, til stegning og til bagværk.

Råd nr. 6
Olien er lavet af avocadoer fra New Zealand som er berømt for deres intense smag og det høje indhold af hjertevenlige flerumættede fedtstoffer.Avocadoolien er velegnet til stegning af grøntsager, fisk og kød.

Råd nr. 5
Ifølge den græske mytologi skænkede Gudinden Athena oliventræet til menneskerne for at give dem et sundere liv og et dansk forskerhold kan i det herrens år 2007  påvise, at 25 milliliter olivenolie om dagen mindsker risikoen for kræft.

Olivenolie er forskellig fra andre olier fordi den har en karakteristiske smag af oliven, hvor de andre olier er mere neutrale. Olivenolie er ikke bare olivenolie – der findes mange forskellige smagsnuancer indenfor olivenolie som varierer fra mærke til mærke.

Olivenolie kan bruges til meget i den daglige madlavning, men anbefales ikke til vafler, pandekager og søde sager.

Råd nr. 4
Safran bruges blandt andet i risretter og det bruges bedst ved lade safrantråde trække i kogende vand i 5 minutter, for at opnå den bedste smag.

Råd nr. 3
Læs vejledning om korrekt brug af microovn, på
http://www.altomkost.dk/Inspiration/I_koekkenet/Mikrobolgeovn/forside.htm
Der finder du også gode råd om grønt drys og persille i maden.

Råd nr. 2
Spis dig mæt i dejlig mad, som ikke får bukserne til at stramme. Spar kalorier, og køb hakket oksekød med en lav fedtprocent til hakkebøfferne for eksempel kød 3-6%, som er lidt dyrere, til gengæld svinder kødet ikke meget på panden under stegning 🙂

Råd nr. 1
Hygiejne og tilberedning

Når man har med mad at gøre, er det vigtigt at have en god hygiejne. Det gælder også hjemme i de private køkkener.

Madlavningens tre hygiejne-grundregler er:
1.Varm op
2.Køl af
3.Undgå at sprede bakterier

De tre råd virker over for alle sygdomsfremkaldende bakterier, så man behøver ikke overveje, om det er Salmonella, Campylobacter eller en tredje bakterie, der kan være problemet.
Kilde: Fødevarestyrelsen.

Skriv et svar