Den perfekte juleand

Den perfekte juleand

20/12/2013
I dag dedikerer Mads Gudiksen hele programmet til årets juleand på den næsten helt traditionelle måde.

I dag dedikerer Mads Gudiksen hele programmet til årets juleand på den næsten helt traditionelle måde. Vi besøger altså ikke et spisested i dag, men går til gengæld i detaljer med årets nok vigtigste måltid.

Andesteg med appelsin og tranebær

Ingredienser:

    1 And
    2 Appelsiner
    2 Æbler
    3 scalotteløg
    100 gr Tranebær
    Knoldselleri
    Gulerødder
    2 spsk Balsamico
    2 spsk Blommesirup
    Salt og peber
    4 Gulerødder
     1 knoldselleri
    1 rødkål
    Stjerneanis( ca 4)
    Kanel ( ca 2 stk)
    1 dl balsamico
    1 dl blommesirup
    3 dl rødvin
    1 æble
    Sauce
    1 dl balsamico
    3,5 dl vin
    1/4 Fløde
    Afkoget fra anden

Fremgangsmåde:
Fjern fjer fra anden. Skær anden op og rens indeni – for at undgå rester af indmad. Skær fedt af inde ved lårene og brug det som stegefedt til kålen. Skær skallen af appelsin, fjern top og bund først og skær ned langs frugten. Skær æbler i grove både og bland med Tranebær. Skræl og skær scalotteløg i skiver.

Kom fyldet ind i anden og luk anden. Vend den om. Kom balsamico og blommesirup over anden, godt med salt og peber. Sæt anden i ovnen på 200 grader.

Skræl knoldselleri og gulerødder og skær dem i mindre stykker kom det i ovnen sammen med anden.

Rødkål:
Snit rødkålen i 1/2 cm tykke strimler. Kom andefedtet i  en varm gryde, så det smelter. Tag rester af kødet op og kom kålen ned til fedtet. Lad det stege af og tilsæt, balsamico, blommesirup, stjerneanis, kanel og rødvin. Lad kålen simre under låg i en times tid.

Når anden har stegt i  ca 40  min vendes den tilsættes mere sirup, balsamico samt salt og peber på og steger videre i en 40-60 minutter alt efter størrelse

Kom lidt ekstra andefedt fra stegen  i rødkålen. Tag anis og kanel op af rødkålen og bland tern af æbler i.

 
Sauce
1 dl balsamico og en halv flaske rødvin koges ned til ca halvdelen. Kom andeafkoget i. Tilsæt fløde til saucen og lad den koge ned igen. Kom friske hakkede æbler i rødkålen inden servering

Velbekomme og glædelig jul

Dette indlæg blev udgivet i Fjerkræ. Bogmærk permalinket.